Vi søger to erfarne medarbejdere – arkitekter og/eller konstruktører – med forskellige faglige profiler og god baggrund fra lignende stillinger.
Den ene profil må gerne være særligt rettet mod skitsering og projektering, mens den anden gerne må have tyngde inden for konstruktioner og byggeledelse. Fælles for begge stillinger er solid erfaring med og interesse for eksisterende byggeri, gode kommunikative evner og lyst til at tage ansvar.
Anna Mette Exner Arkitektur er en mindre tegnestue i Aarhus med speciale i arkitektonisk kulturarv – fra middelalder til senmodernisme, fra hverdagens byggede miljø til fredede og bevaringsværdige bygninger. Vores opgaver spænder bredt inden for kultur, kirkeliv og fællesskab og omfatter transformationer, restaurering, nybyggeri, værdisætning, idéudvikling og rådgivning i byggeriets tidlige faser. Vi er ofte totalrådgivere og bygherrens primære rådgiver, og følger projekterne tæt – fra de første idéer til det sidste penselstrøg.
Vi arbejder ambitiøst med arkitekturen og lægger vægt på høj faglighed, detaljeret projektering og tæt dialog gennem hele processen. Du får mulighed for at være tæt på projekterne fra start til slut, med nær kontakt til bygherrer, brugere og håndværkere. Der er også mulighed for ansvar som projektleder eller sagsarkitekt. Vi tegner primært i AutoCAD, men er åbne for andre værktøjer og erfaringer.
Du bliver en del af en lille tegnestue med et godt arbejdsmiljø, hvor vi støtter og sparrer med hinanden både fagligt og socialt. Vi er en del af Kollektivbyen i det tidligere Gellerup Kulturcenter – et mangfoldigt virksomhedsfællesskab, som bidrager til en levende og inspirerende hverdag.
Vi lover diskretion, ønsker ansættelse hurtigst muligt efter sommerferien og holder samtaler løbende.
Skriv eller ring til Esben Dannemand eller Anna Mette Exner, se under Kontakt.
Kunne du tænke dig at høre mere om hvordan vi kan realisere dit næste projekt, så er du meget velkommen til at række ud på vores kontakt oplysninger nedenfor eller via kontaktformularen.
Telefon: (+45) 40 21 13 01
E-mail: [email protected]