Lokation

Adelgade 38, Skanderborg

Bygherre

Damgaard Ejendomme A/S

Type

Ombygning og restaurering af fredet ejendom

Byggeår

2018 – 2021

Skanderborg Gl. Rådhus

Skanderborg Gl. Rådhus er blevet et karakterfyldt og funktionelt kontorfællesskab med over 700 kvadratmeter fællesfaciliteter, hvor de bevarede detaljer og genskabte rum skaber rammen om moderne arbejdspladser i en historisk ramme.

Skanderborg Gl. Rådhus blev opført i 1860 efter tegninger af Hans Christian Zeltner og ombygget og udvidet med sidefløj og bagbygning i 1920 efter tegninger af Rudolf Frimodt Clausen. Bygningskomplekset har fungeret som råd-, ting- og arresthus, og har således historisk indeholdt amtsråds- og byrådssal, retslokaler, celler, samt bolig for arrestforvalteren. Bygningen blev fredet i 1978, og har indtil 2016 fungeret som politistation.

Projektet er et eksempel på en fredet bygning, der er blevet bragt tilbage til fordums pragt. De historiske og rumlige kvaliteter var blevet gemt, glemt eller ombygget gennem årtier. Den gennemgående og kompromisløse ombygning og restaurering af bygningens indre har genskabt bygningens rum og karakter, genetableret historiske detaljer og skabt en ny farvesætning og moderne komfort i kontorfællesskabet.

Præmieringsudvalget tildeler en 2021 arkitekturpræmiering for vellykket restaurering af det tidligere Rådhus og Politistation som fremover på fornem vis vil bevare og videreformidle en vigtig Skanderborg-historie. Resultatet er et oplevelsesrigt og meget smukt hus, som bliver en elegant og historiefortællende ramme om nutidige erhvervsvirksomheder.

Skanderborg museumforenings Udvalg for Bygning- og Bykultur

Kontakt os

Kunne du tænke dig at høre mere om hvordan vi kan realisere dit næste projekt, så er du meget velkommen til at række ud på vores kontakt oplysninger nedenfor eller via kontaktformularen.