Flotte bevillinger til Fabrikken i Brønderslev – efter forundersøgelse fra tegnestuen!

Op til påsken kom de store og gode nyheder om, at Kulturområde Hedelund med kulturhuset Fabrikken i Brønderslev bliver en realitet!

PN Beslags historiske produktionsbygninger i Brønderslev skal nu omdannes til byens nye, centrale kultur- og samlingssted. Brønderslev Kommune, Vildmosemuseet og Brønderslev Amatørscene står bag det visionære projekt til 130 millioner kroner, som nu støttes af A.P. Møller Fonden og den filantropiske forening Realdania med 45 millioner kroner hver.

Brønderslev Kommune igangsatte i 2023 med støtte fra Realdania en forundersøgelse med udgangspunkt i byrådets vision, som nu kan tage form med de flotte bevillinger. Anna Mette Exner Arkitektur har været projektleder på forundersøgelsen i et team med ingeniørfirmaet Søren Jensen, by- og landskabsarkitekterne fra BY+LAND, ekspert i turisme- og oplevelsesøkonomi John Hird og revisionsfirmaet BDO Brønderslev.

Vi siger mange tak for samarbejdet til teamet, kommunen og alle aktørerne omkring Fabrikken – og stort tillykke til alle!

Se pressemeddelelsen her

Kontakt os

Kunne du tænke dig at høre mere om hvordan vi kan realisere dit næste projekt, så er du meget velkommen til at række ud på vores kontakt oplysninger nedenfor eller via kontaktformularen.