I landsbyen Davindes fynske idyl
vi samles i sognet en helt særlig dag
Når klokkerne kalder, vi går op ad bakken,
ad stien langs kirken, med blikket mod toppen.
Der ligger Annekset. Det ligger på tværs,
mellem grønning og kirke, og danner en plads.
Vi samles i kirken til andagt for Gud.
Postludium spiller, og døren går op – vi går ud
Så ser vi Annekset, det kulsorte træskrin.
Det kalder med kaffen. Vi kigger derind.
Døren er åben. Velkommen i lyset
med rosa og sødme og synet af grønt.
Med plads til det halve, det rummer det hele
Som var det en sal i de hellige haller
Med nærhed til haven det hilser på himlen.
Det folder sig ud og det åbner sig op.
I vinterens mørke, i sommerens sol,
jeg håber, det lille Davinde Anneks
…må give jer glæde og dejlige stunder,
og knytte jer sammen i frihed og fred.