Lokation

Prins Buris Vej 29, 7500 Holstebro

Bygherre

Mejdal Kirkes Menighedsråd

Type

Ombygning og ny samlingsfløj

Byggeår

2016-2018

Til- og ombygning af Mejdal Kirke

Kirken åbnes mod by og natur

Kirken fra 1982 vender ryg til villakvarter og natur, og udnytter ikke den fine beliggenhed. Gennem ombygning og tilbygning af en fritliggende pavillon til undervisning og kreativ udfoldelse, åbner kirken sig nu mentalt og fysisk mod lokalmiljøet, hvor friluftsliv med udekirke og værkstedsgård tænkes ind i dagligdagen. Med forøget visuel kontakt og passage ind og ud af bygningen inviteres til dialog med lokalsamfundet.

Den fritliggende samlingsfløj er opmuret med en ny og unik teglsten, Kroyer-stenen fra Egernsund-Tegl. Det er en rustik mursten, som i størrelse og struktur refererer tilbage til munkestenen i senmiddelalderens unikke danske kirkebyggeri samtidig med at det nye, meget utraditionelle design peger fremad og signalerer, at kirken er i udvikling.

Kroyer-stenen har et firkantet tryk på midten, som med et relief giver et smukt skyggespil på facaden. Det usædvanligt murværk peger på, at denne nye og imødekommende bygning i det homogene villakvarter er et helt særligt hus.

Kontakt os

Kunne du tænke dig at høre mere om hvordan vi kan realisere dit næste projekt, så er du meget velkommen til at række ud på vores kontakt oplysninger nedenfor eller via kontaktformularen.