Tegnestuen leverer arkitektrådgivning fra idé til færdigt byggeri, og får med overtagelsen styrkede kompetencer til særligt de tidlige faser i byggeprocessen, hvor også projektudvikling og finansiering er i fokus. Både Anna Mette og Esben er entreprenante arkitekter med holdninger, der gerne deltager i udviklingsprojekter, forskning og forsøg.
Tegnestuen vil den kommende tid have særligt fokus på kirkernes kulturarv – både de moderne kirker fra 1970erne og landsbykirkerne – og transformationsprojekter, hvor der kommer nye fælleskaber i de historiske rammer. Dette omfatter både den industrielle arkitektur som i Gellerup, hvor tegnestuen står i spidsen for et virksomhedsfællesskab, og i historiske og bevaringsværdige bygninger i hele landet.