Medlem af Lokalt Kulturmiljøråd i Aarhus
17.11.19
Anna Mette Exner er valgt ind i Lokalt Kulturmiljøråd i Aarhus som repræsentant for Foreningen for Bykultur i Aarhus.
Lokalt Kulturmiljøråd rådgiver Aarhus Kommune i forbindelse med kulturhistoriske og bygningskulturelle helheder og enkeltelementer i den fysiske planlægning.
Kulturmiljørådet yder faglig og uvildig rådgivning med henblik på at sikre kulturhistoriske bevaringsværdier i den kommunale planlægning. Dette omhandler; fortidsminder, fredede og bevaringsværdige bygninger og bymiljøer, landskabshistoriske træk og kulturhistoriske sammenhænge. Udtalelser fra rådet bliver løbende fremsendt til Aarhus Kommune i forbindelse med større helhedsplaner samt i enkeltsager med høje bevaringsinteresser.
Foreningen for Bykultur i Aarhus er en forening, der har til formål hos befolkningen og myndighederne at skabe interesse for bevaring af byens æstetiske og kulturhistoriske værdier ved sikring af værdifulde bymiljøer og bygninger, samt tilføre byen nye æstetiske værdier i harmoni med de bestående. Foreningen blev grundlagt i 1967 af Aarhus’ daværende borgmester, Bernhardt Jensen.
Se mere om det Lokalt Kulturmiljøråd her:
Lokalt Kulturmiljøråd