Esben fra Anna Mette Exner Arkitektur i debat på konferencen Building Green

30.10.2024

På messen Building Green DK i København idag er Esben Dannemand Frost fra tegnestuen med i paneldebat på ’Green Discussions’ scenen kl. 10.50.

Under overskriften ’Hvordan arbejder vi med social værdiskabelse, når vi renoverer og transformerer boliger?’ vil panelet diskutere, hvordan vi kan tænke sociale aspekter ind, når vi skal renovere og transformere eksisterende bygninger til boliger – så vi ikke bare skaber et sted at bo, men også højner bl.a. livskvalitet, sundhed og fællesskab for beboerne.

SE MERE HER

Anna Mette Exner i debat på konferencen Bæredygtig Transformation

02.10.2024

Som en del af en paneldebat om ‘BYGGESTOP’ debatterer Anna Mette og de andre panelister følgende spørgsmål:

– Med vores kendskab til klimakrisen og det stadig fortsatte nybyggeri, kan man spørge, om vi skal blive ved at med øge vores bygningsareal?

– Vi er i en krisesituation, som kræver radikal nytænkning, men er et byggestop vejen frem og er det overhovedet en mulighed?

Det er i vores øjne nødvendigt, at branchen bliver langt bedre til at udnytte de eksisterende kvadratmeter. Vi skal blive dygtigere til at undersøge de muligheder og potentialer, som de nuværende bygninger har.

SE PROGRAM HER

Anna Mette Exner Arkitektur er på OPEN24!

20.09.2024

Ses vi til OPEN24?
Anna Mette Exner Arkitektur er festivalpartner på den internationale arkitekturfestival, der finder sted på Arkitektskolen Aarhus idag med temaet The Ocean In Which We All Swim.

Vi glæder os til at deltage i en inspirerende dag, når det brede arkitekturfelt finder sammen om vigtige samtaler om fagets betydning for en mere bæredygtig fremtid.

SE PROGRAM HER

Anna Mette Exner Arkitektur valgt som rådgiver på Hertugbyen Augustenborg!

19.08.2024

Hertugbyen Augustenborg rummer en enestående kulturskat – en hertugby bygget i 1700-tallet med slot, slotskirke, park og palæer.

Nu skal denne hertugby med fredede og bevaringsværdige huse restaureres og det samlede kulturmiljø genskabes. Restaureringen af bygningerne varetages af Hertugbyens Restaureringspulje, som leder opgaven med restaurering og istandsættelse af de historiske bygninger i det unikke kulturmiljø i den centrale del af Augustenborg by.

Rikke Søndergaard fra Anna Mette Exner Arkitektur er blandt de fem udvalgte i en rådgivergruppe bestående af erfarne restaureringsarkitekter fra forskellige rådgivervirksomheder.

LÆS MERE

Anna Mette underviser i Oslo: Senmodernismens betonarkitektur

28.05.2024

Anna Mette Exner underviser på kursus i Oslo for Norske Arkitekters Landsforbund.

Kurset hedder ‘Bevaring og utvikling: Senmodernismens betongarkitektur’, og handler om de særlige udfordringer der knytter sig til genbrug, revitalisering og transformation af betonarkitektur fra 1960’erne-70’erne.

På kurset deltager Anna Mette som oplægsholder sammen med andre forskellige faggrupper og roller, både arkitekter, forfattere/filmskabere, kulturarvsforvaltning, entreprenører og bygherrer, der deler viden og erfaringer.

Foto: Gellerup 1972, Thomas Pedersen og Poul Pedersen

LÆS MERE

Nyt kursus om transformation, værdisætning og dokumentation hos Arkitektforeningen

23.04.2024

Anna Mette Exner underviser i dag på første modul af et kursus om transformation af eksisterende ejendomme.

Et kursus for rådgivere, der er absolut aktuelt: Det voksende pres på klodens ressourcer gør det nødvendigt for byggebranchen at tænke radikalt. Vi er nødt til at genbruge bygninger, materialer og teknikker – og vi er nødt til at gentænke arkitektfagligheden og genfinde en kærlighed til hverdagsbyggeriet.

LÆS MERE

Flotte bevillinger til Fabrikken i Brønderslev – efter forundersøgelse fra tegnestuen!

04.04.2024

Op til påsken kom de store og gode nyheder om, at Kulturområde Hedelund med kulturhuset Fabrikken i Brønderslev bliver en realitet!

PN Beslags historiske produktionsbygninger i Brønderslev skal nu omdannes til byens nye, centrale kultur- og samlingssted. Brønderslev Kommune, Vildmosemuseet og Brønderslev Amatørscene står bag det visionære projekt til 130 millioner kroner, som nu støttes af A.P. Møller Fonden og den filantropiske forening Realdania med 45 millioner kroner hver.

Brønderslev Kommune igangsatte i 2023 med støtte fra Realdania en forundersøgelse med udgangspunkt i byrådets vision, som nu kan tage form med de flotte bevillinger. Anna Mette Exner Arkitektur har været projektleder på forundersøgelsen i et team med ingeniørfirmaet Søren Jensen, by- og landskabsarkitekterne fra BY+LAND, ekspert i turisme- og oplevelsesøkonomi John Hird og revisionsfirmaet BDO Brønderslev.

Vi siger mange tak for samarbejdet til teamet, kommunen og alle aktørerne omkring Fabrikken – og stort tillykke til alle!

Se pressemeddelelsen her

Debat om City Vest: Idag på Gellerup Bibliotek kl. 16:30!

13.03.2024

Kom med og bliv klogere når Anna Mette og projektleder for A. Enggaard A/S Lars Thesmer Sørensen diskuterer City Vests fremtid.

To basale spørgsmål:
– Hvilken betydning har de 50-årige bygninger
i det nu lukkede butikscenter City Vest?

– Har vi brug for noget på dette sted,
som binder Gellerup sammen med det øvrige Aarhus?

Debatten modereres af Peter Jørgensen fra Gellerup Bibliotek.

Se mere om arrangementet her

Hvordan finder vi det smukke i den grimme arkitektur? Anna Mette Exner til MorgenDAC

05.03.2024

Bevaring har fået en helt ny betydning i arkitekturen. Det er ikke alene et spørgsmål om kulturarv, men også om bæredygtighed. Men hvordan forandrer vi vores forventninger til æstetikken og omfavner det, vi før kaldte grimt? Er det også kulturarv? Det spørger MorgenDAC om på Arkitektskolen Aarhus idag.

“Vi har inviteret arkitekt MAA Anna Mette Exner, der med sin egen tegnestue sætter fokus på bevaringsværdige bygninger og blandt andre har forsvaret det ellers udskældte Gellerupparken. Vi har også inviteret liebhavermægler Adam Schnack, der er kendt for at sælge både smukke og dyre boliger. Sammen med dem diskuterer vi, hvad der skal til for at udfordre danskernes boligdrømme, og hvad bæredygtighed kommer til at betyde for den arkitektur, vi ser, skaber, sælger og køber i fremtiden.”

Se mere om arrangementet her

Anna Mette Exner Arkitektur er på Restaureringsseminar 2024!

25.01.2024

Vi er tilstede på årets seminar om restaurering, der arrangeres i samarbejde mellem Det Kongelige Akademi, Arkitektskolen Aarhus og Slots- og Kulturstyrelsen.

Med udgangspunkt i den nyeste forskning og aktuelle eksempler på den byggede kulturarv i bred forstand diskuterer vi sammen med fagfæller spørgsmålene:

Hvad er kulturarvens rolle i en fremtidig bygningskultur, der skal respektere de planetære grænser? Kan de fredede og bevaringsværdige bygninger i stedet for at udgøre et problem, danne forbilleder for den nødvendige bæredygtige omstilling?

Se seminarets program her