Blog

19.12.18

Læs mere om samarbejdet og projektet på de følgende sider (klik på pilene) eller klik ind på linket og se artiklen på Stiftens hjemmeside. Se desuden mere om projektet på hjemmesiden – klik på linket

SE PROJEKT

SE ARTIKEL

INGVAR CRONHAMMAR ARBEJDER LIGE NU MED ET KUNSTNERISK BUD PÅ EN NY INDRETNING AF OVSTED KIRKE VED TEBSTRUP – ET PROJEKT, DER BEGYNDTE MED, AT MENIGHEDSRÅDET VILLE UDSKIFTE KIRKENS NEDSLIDTE INDGANGSDØR.

Stjerner: Hvordan så stjernehimlen over Ovsted Kirke ud den nat, da Jesus blev født?

Spørgsmålet har været en af overvejelserne, som billedhuggeren Ingvar Cronhammar har arbejdet med den seneste tid.
Han mener også at have fundet svaret. Og det vil komme til udtryk i døren, der fører ind til våbenhuset i kirken.

For går alt, som den markante billedhugger håber, skal han stå for en kunstnerisk bearbejdning af kirkens indre. Et projekt, der til en start handlede om indgangsdøren, men som nu er udvidet til at omfatte hele kirkerummet.
Og det med stjernehimlen vender vi tilbage til om lidt.

– DET ER JEG MED PÅ

For historien om Ingvar Cronhammar og kirken, der med sin placering tæt ved Ejer Bavnehøj regnes som én af Danmarks højst beliggende, tager sin begyndelse i 2006, da han stod for designet til udstillingen “Racing Cars” på kunstmuseet ARoS i Aarhus.

I den forbindelse mødte han arkitekten Niels Povlsgaard, som også var en del af museets usædvanlige plan om at gøre racerbiler til kunst.

De to faldt så godt i hak med hinanden, at Povlsgaard et par år efter ringede: Om han og Cronhammar skulle prøve sammen at lave et forslag til en konkurrence om et mindesmærke for de danske søfolk, som omkom under Anden Verdenskrig.

– Det er jeg med på, svarede Ingvar Cronhammar.
Makkerparret to vandt ikke – “det gjorde Arnoldi,” konstaterer Cronhammar uden malice. Men lysten til fortsat at samarbejde var intakt. Så da Cronhammar blev udvalgt til at komme med forslag til kirke- og reflektionsrum i den kommende Forum-bygning på Skejby Sygehus, inviterede han Povlsgaards tegnestue, Gjøde og Povlsgaard Arkitekter, med – og vandt opgaven.

– Vi var fire kunstnere, som blev bedt om at udarbejde forslag. Jeg fandt ret hurtigt ud af, at det kunne jeg ikke klare alene. Der måtte arkitekter med – og det blev med Niels som projektleder, fortæller den 70-årige kunstner i sit arbejdsværelse i Lundhuse lidt nord for Herning, hvor han bor.

RET OPLAGT

Niels Povlsgaard bor i Hovedgård. Herfra har han ikke bare løst sognebånd til Ovsted Sogn; han sidder også i menighedsrådet, endda som formand.

Den nuværende indgangsdør i Ovsted Kirke har set sine bedste dage, og da menighedsrådet ønskede en kunstners forslag til en ny dør, kontaktede rådet Ingvar Cronhammar.

– Kunst spiller en væsentlig rolle i kirken og er knyttet sammen med troen. Med mit kendskab til Ingvars kunstneriske virke var det derfor ret oplagt at bede ham om at påtage sig opgaven, forklarer menighedsrådsformanden.

TIENDEDELE MILLIMETER

I en vindueskarm i sit arbejdsværelse henter Ingvar Cronhammar en kvadratisk plade i aluminium – eller rettere to, der er hængslet sammen. For pladerne er et cover til en vinylplade med musik af Lars Greve. En eksklusiv, tre kilo tung udgivelse i blot 66 eksemplarer. Et usædvanligt stykke design – og håndværksmæssigt uhyre dygtigt udført.

Coverets forside får sin karakter af en cirkel, hvori der er nedfræset et antal tilfældigt placerede huller. I lyset fra vinduet dannes der i hullerne skygger, nogle tydelige, andre blot antydet.

– Det er, fordi hullerne er i forskellig dybde, forklarer Ingvar Cronhammar og understreger med den efterfølgende sætning det præcise håndværk:

– Forskellene kan i visse tilfælde måles i tiendedele millimeter – mere skal der ikke til. Hullerne i de forskellige dybder vil han føre med over i kirkedøren – lidt større, men stadig med spillet af skygger.

Og så skal nogle af hullerne gå helt igennem døren.

– Kyndige kan med nogenlunde sikkerhed afgøre tidspunktet for Jesu fødsel. Hullerne, der bores helt igennem, skal danne stjernehimlen, som den så ud ved fødslen, siger han.

Effekten er oplagt. På vej ud af kirken vil kirkegængerne ved hjælp af lyset gennem hullerne genopleve stjernerne, som de for et par tusinde år siden var placeret på himlen over Ovsted Kirke.

NU KIGGER VI PÅ HELE KIRKEN

Dér kunne projektet godt have endt. Men stille og roligt har det udviklet sig til, at “vi nu kigger på hele kirken”, som den 70-årige kunstner udtrykker det.

Ovsted-Tåning-Hylke Menighedsråd har med forventning nikket ja til at få udarbejdet et skitseforslag, som skal videreudvikles i samråd med de kirkelige myndigheder og fagkonsulenter.

Ingvar Cronhammar har på sin side allieret sig med arkitekten Anna Mette Exner, som skal hjælpe med dele af det arkitektoniske samt de hensyn til kulturarven, projektet må respektere.

– Det er vigtigt, at menighedsrådet har nogle kompetente fagfolk, som kan realisere en opgave som denne. Kirken er vores fælles kulturarv, og den kunstneriske bearbejdning skal være en del af kirken mange generationer frem, fortæller Niels Povlsgaard om processen, der også har udmøntet sig i, at Statens Kunstfond og Kong Christian den Tiendes Fond yder økonomisk støtte til det arbejde, der er sat i gang.

ET GODT GRUNDLAG

Billedhuggeren og arkitekten har derfor fået frie hænder til inden for de rammer, den middelalderlige bygning nu giver, at udarbejde et første skitseforslag.

– Men kirkerummet er et godt grundlag at udvikle videre på, konstaterer Ingvar Cronhammar.
De foreløbige tanker går på at bruge teglsten som gulvbelægning overalt i bygningen for på den måde at binde det hele sammen.

Kirkebænkene vil de to rykke ud i rummet og placeres som øer i skibet.

Orgelet vil de flytte til skibets nordvestlige hjørne. Det står i dag i tårnrummet, hvor døbefonten skal have sin fremtidige plads – i øvrigt i fin overensstemmelse med de helt gamle traditioner i den kristne kirke, hvor fonten stod nederst i skibet, så børnene kunne blive døbt og dermed kristnet, inden de kom helt ind i kirken.

Samtidig er det tanken, at en kande med dåbsvandet skal stå i en af de nicher, der findes i muren i koret.

– Derfra kan kanden bæres ned i tårnrummet i en procession med præsten og dåbsfølget, mens alle rejser sig – med den højtid, der ligger i det, forklarer Ingvar Cronhammar.

ENDNU MERE STJERNEHIMMEL

Og så er der alteret.

Så meget ligger fast, at den nuværende altertavle vil Cronhammar og Exner tage ned og deponere uden for kirken, så den er bevaret for eftertiden. Alterbordet derimod må ikke ændres – det er fra middelalderen og dermed fredet.

Men det har nu ikke hindret Ingvar Cronhammar i at tænke endnu mere stjernehimmel. For han har planer om en ny altertavle efter samme grundtanke som indgangsdøren, men med stjernehimlen ved Kristi opstandelse.

Hvordan altertavlen nøjagtigt skal udformes, har han endnu under overvejelse. Så meget ligger dog fast, at hvis hans projekt for alvor skal lykkes, må et tilmuret østvindue i kirkens apsis genåbnes.

– Selvfølgelig kan vi lave noget med kunstigt lys, men det er da oplagt at bruge Guds lys, siger han som svar på, at ikke alle i det kirkelige system umiddelbart nikker ja til tanken om at genskabe lysindfaldet fra øst.

ALTER MED VAND

Mange andre tanker spiller med netop nu, mens skitseforslaget tager form. Bl.a. skal et usædvanligt baldakinhvælv i Ovsted Kirkes kor fremhæves, ligesom kirkens nicher og trapper skal træde frem som en slags emblemer.

Og så er der planer om, at Sct. Annas hellige kilde, som har sit udspring i kirkediget, føres ind i kirken, hvor vandet “indarbejdes i alteret som et kunstnerisk, fortællende og funktionelt element”, som det udtrykkes i de indledende overvejelser – med den tilføjelse, at det funktionelle kommer til udtryk ved, at vandet fra kilden meget oplagt bruges som dåbsvand, “hvilket understreger relationen mellem kor og tårnrum”, hvor døbefonten står.

Og hvis nogle umiddelbart stejler ved tanken om at smide stort set alt inventar undtagen døbefonten ud, får det ikke Ingvar Cronhammar til at ryste på hånden.

– Jeg kan ikke se andet, end at det tjener kirkens ve og vel. Kirkerummet vil på en helt anden måde rejse sig. Vi prøver at forstærke bygningens egenskaber, så kirken står så tydelig og smuk som muligt, siger han.

HJÆLP HVOR ER NØDUDGANGEN?

Så tydelig som muligt…

Ingvar Cronhammar folder sin egen målestok ud:

– Udtrykket skal være så betydningsfuldt, at det kan overbevise andre – og at jeg selv bliver påvirket.
En påvirkning, den erfarne billedhugger kender fra andre kirker:

– Jeg besøger tit kirker, og nogle steder tænker man umiddelbart: Hjælp, hvor er nødudgangen? Mens man i andre kirker kan opleve et utroligt nærvær. Det er et sådant nærvær, vi gerne vil skabe i Ovsted Kirke. Et nærvær, der giver den besøgende en værdifuld og smuk oplevelse, måske også en lille flig af nåden. Og vi skal ikke råbe det ud. Ro og eftertænksomhed skal være, hvad det kunstneriske udtryk lægger op til.

Sagt af en billedhugger, som i hvert fald tidligere var kendt for at være både storladen og hårdtslående, nogle gange næsten brutal i sit udtryk.

– Ja, jeg er blevet så mild på mine gamle dage, siger Ingvar Cronhammar med et stort smil. Jeg har fået nogle ekstra år på bagen og lært en hel del ting om design og arkitektur – og jeg har det godt med det.

DEN VIDERE PROCES

Går alt som planlagt, vil Ingvar Cronhammar og Anna Mette Exner til foråret være klar med deres skitseforslag, som skal godkendes af menighedsrådet, Nationalmuseet og de kirkelige instanser. Derefter holdes der offentlige orienteringsmøder, hvor alle inviteres til at se og høre om forslaget.

Falder det hele på plads, går menighedsrådet i gang med at søge fondsstøtte til realiseringen af projektet.